SB12_Bad-breath_Pregnancy_banner7

GRAVIDITET OG
DÅRLIG ÅNDE

Bad-breath-Subpage_Pregnancy_img7

GRAVIDITET OG DÅRLIG ÅNDE

En graviditet er ofte forbundet med stor spænding og begejstring, men der kan desværre også forekomme flere gener i løbet af de ni måneder. Det kan være alt fra morgenkvalme til svimmelhed og humørsvingninger, og flere oplever også dårlig ånde. Når man er gravid, er det derfor ekstra vigtigt at opretholde en god mundhygiejne. Den gode nyhed er, at man med en god mundhygiejne og en effektiv mundskyl ofte vil have held til at forebygge dårlig ånde under graviditeten.

Hvorfor får man dårlig ånde under en graviditet?

En graviditet vil typisk forårsage en hormonel ubalance, og derfor bliver munden den perfekte grobund for plak. Der er her tale om en tynd bakteriebelægning, der bl.a. dannes på tandfladerne, og selve bakterierne er med til at udskille svovlgasser, når maden nedbrydes. Det er disse, som giver dårlig ånde. Får bakterierne lov til at overleve i dette miljø, kan plakken føre til en betændelsestilstand, der går under betegnelsen gingivitis (tandkødsbetændelse). Plakproduktionen får ekstra næring af de såkaldte ”food cravings”, hvor man får lyst til at indtage en bestemt fødevare, samt af de hyppige mellemmåltider. Begge dele kan intensiveres under en graviditet. Derudover kan både hormoner og dehydrering påvirke spytproduktionen under graviditeten, og det kan resultere i mundtørhed. Dette gør det lettere for bakterierne at kolonisere sig. Morgenkvalme kan endvidere have en negativ indvirkning på ens ånde, da lugten af ​​mavesyre og den delvist fordøjede mad har en tendens til at blive hængende i munden.

Hvad kan man gøre ved dårlig ånde under graviditeten?

Uanset om du er gravid eller ej, begynder vejen mod frisk ånde med en god mundhygiejne. Få dine tænder renset professionelt hvert halve år og tjek med din tandlæge, om der eventuelt er problemer med dårlig ånde og den orale sundhed. Hvis du er en af de gravide kvinder, der lider af morgenkvalme, kan du med fordel skylle efter med vand, når du har kastet op. På denne måde får du skyllet de dvælende bakterier væk. Du kan også vælge at begrænse indtaget af den mad og de drikkevarer, der kan resultere i dårlig ånde under din graviditet. Det omfatter bl.a. hvidløg, løg, kaffe og sukkerholdige drikkevarer.