TANDPASTA

TANDPASTA

TANDPASTA - EN VITAL DEL AF DEN DAGLIGE MUND­HYGIEJNE-RUTINE

TANDPASTA - EN VITAL DEL AF DEN DAGLIGE MUND­HYGIEJNE-RUTINE

Tandpasta er en blød substans, der hjælper med at fjerne madrester og plak fra tænderne, og den er afgørende for en god mundhygiejne. Tandpastaen er nemlig med til at effektivisere ​​tandbørstens virkning. Der findes mange forskellige tandpastatyper, men de fleste af dem kombinerer fluor, der styrker emaljen og bekæmper karies, med andre ingredienser, der forhindrer plak, tandsten og tandkødssygdomme. Vil man have den fulde effekt af ​​tandpastaen, er det imidlertid vigtigt at anvende en effektiv tandbørstningsteknik.

Ingredienser i tandpasta

Formlerne i tandpasta varierer alt efter produkt, men de fleste tandpastatyper består af følgende basisingredienser:

  • Fluor er den aktive ingrediens i de fleste tandpastaer, og den styrker emaljen og forebygger karies.
  • Vand beskytter tandpasta mod at udtørre.
  • Bindemidler stabiliserer tandpastaen og forhindrer de faste og flydende ingredienser i at blive adskilt. Bindemidlerne består som regel af cellulose, men naturlige gummier, tang-kolloider og mineralske kolloider anvendes også i visse produkter.
  • Fugtighedsbevarende midler, såsom glycerol, propylen og sorbitol, holder tandpastaen både fugtig og blød.
  • Slibemidler er normalt baseret på kalk eller silica, og disse er med til at fjerne misfarvninger på tænderne. Mængden af ​​slibemidler varierer fra mærke til mærke, men generelt er det bedre at benytte en tandpasta med milde slibemidler, da man ellers kan beskadige emaljen og gøre tænderne sensitive.
  • Smags- og farvestoffer anvendes til at udvikle tandpastasmagen og give et godt udseende på produktet. Mint og pebermynte er nogle af de mest almindelige tandpastasmage. Mange tandpastaer indeholder også saccharin, stevia, xylitol eller andre sødestoffer, der ikke giver huller i tænderne.
  • Konserveringsmidler tilsættes for at forhindre en bakterievækst i tandpastaen. Alkoholer, benzoater, formaldehyd og parabener er blandt de mest almindeligt forekommende konserveringsmidler.
  • Vaskemidler skaber den skummende effekt og løsner bakteriebelægningerne (plak). Natriumlaurylsulfat og natrium-N-laurylsarcosinat er typiske vaskemidler.

Forskellige tandpastatyper

Der er en bred vifte af tandpastaer på markedet, der alle er målrettet forskellige behov. Du kender givetvis allerede tandpasta med fluor.
Du kan også ret nemt finde tandpastaer, som er tilsat specielle smage, så de appellerer til børnene. Andre indeholder stærkere slibemidler og henvender sig særligt mod rygerne, der døjer med misfarvede tænder. Hvis du har tandkødsbetændelse, problemer med tandsten eller et sensitivt tandkød, findes der også særlige tandpastaer, der kan afhjælpe dette. Enkelte mærker kombinerer flere af disse egenskaber i et såkaldt "alt-i-et" produkt. Er du usikker på, hvilken tandpasta du bør vælge, er det en god idé at tage en snak med din tandlæge. Uanset hvilken tandpasta du anvender, er det vigtigt at kombinere tandbørstningen med en regelmæssig brug af tandtråd. En effektiv mundskyl kan også hjælpe med at holde bakterierne nede, ligesom den er med til at forebygge dårlig ånde.