• PALLIATIV TANDPLEJE OG DÅRLIG ÅNDE

PALLIATIV TANDPLEJE OG DÅRLIG ÅNDE


At opretholde den orale sundhed ved palliative patienter indbefatter mange svære udfordringer. Der kan bl.a. være problemer med mundhygiejnen, infektioner, mundtørhed, tumorer, opkast, problemer med proteser samt oral trøske i de sidste faser af livet. Desværre går manglen på palliativ tandpleje og dårlig ånde ofte hånd i hånd. Problemet bliver ofte ikke blot en barriere for den enkelte patient, men også en barriere for den sociale interaktion.

"Patienter, der er på hospitalet, får til tider meget dårlig ånde," udtaler tandlæge Terje Persson. "I flere tilfælde er lugten fra patientens mund så skarp, at hverken familien eller hospitalspersonalet ønsker at have fysisk kontakt med den pågældende person. Og det er en skam, fordi netop knus og kærlighed er en essentiel del, når man er syg, har ondt og er nedtrykt og bekymret." 

Mens nogle patienter er flove over deres dårlige ånde, er andre blevet så vant til fænomenet, at de ikke længere bemærker den dårlige ånde i hverdagen. Der er dog stadig en social stigmatisering i forhold til dårlig ånde, hvorfor mange helst vil undgå at fortælle andre, at de har et problem. "Jeg tror ofte, at endda hospitalspersonalet er nervøse for at skulle fortælle deres patienter, at de har dårlig ånde. Det opfattes som en krænkelse af den personlige integritet," uddyber Persson.


Forebyggelse af dårlig ånde ved palliativ pleje

Dårlig ånde stammer normalt fra mundhulen og er forårsaget af bakterier, der producerer svovlgasser, når de nedbryder madrester. Er man rask, vil spyttet ”vaske” disse madrester væk, ligesom spyttet kontrollerer mængden af ​​bakterier og svamp i munden. Men terminale patienter lider ofte af mundtørhed (xerostomi), som gør det muligt for bakterierne at kolonisere sig. Dette kan give dårlig ånde. Drikker man vand med jævne mellemrum, kan det fungere som en spyterstatning, hvilket bidrager til at afhjælpe den type dårlig ånde, der er forårsaget af mundtørhed1. 

Palliativ tandpleje bliver ofte ignoreret, men en god mundhygiejne er yderst vigtig for patientens velbefindende, selvværd, kommunikations- og socialiseringsevne samt dét at indtage mad og drikke2. Persson mener, at patienter bør tilbydes en grundig rensning af mundhulen på daglig basis. Ud over den regelmæssige tandbørstning og brug af tandtråd, bør der også anvendes en fluoriseret mundskyl, såsom SB12, hvilket kan afhjælpe problemet med dårlig ånde hos meget syge patienter. SB12 beskytter mod karies og binder rent kemisk de svovlgasser, der forårsager den dårlige ånde. Det sker ved hjælp af en kombination af zinkacetat og klorhexidin. "SB12 er et godt produkt," forklarer Persson. "Jeg anvender det til mine syge patienter. Jeg lader dem skylle munden en gang om dagen, om morgenen, og så holder deres ånde sig frisk i flere timer. Hvis de har alvorlige problemer, lader jeg dem skylle oftere. "