SB12-HealthCare-banner

INFORMATION TIL
TANDLÆGER OG ANDET
SUNDHEDS­FAGLIGT
PERSONALE

Healthcare_img

HALITOSIS (DÅRLIG ÅNDE)

Halitosis, også kendt som dårlig ånde, påvirker mænd og kvinder i alle aldre, og det kan have en negativ indvirkning på den sociale interaktion. Mange tror, at dårlig ånde udelukkende kommer fra maven. Det er ikke korrekt, for i 90% af alle tilfælde opstår den dårlige ånde i mundhulen, og forekomsten er høj. Undersøgelser viser, at op mod 50% af befolkningen har problemer med dårlig ånde.1,2,3

Dårlig ånde kan inddeles i to kategorier: Endogen og eksogen. Eksogen ånde skyldes eksterne faktorer, såsom hvidløg, tobak og krydret mad, mens den endogene ånde kommer fra mundhulen (90% af alle tilfælde).

Fælles endogene årsager til dårlig ånde

  • Dårlig mundhygiejne
  • Gingivitis (tandkødsbetændelse)
  • Mundtørhed (xerostomi), der opstår ved for lidt eller intet spyt i mundhulen. Når spytproduktionen falder, vil mængden af ​​bakterier typisk blive øget, hvilket kan forårsage dårlig ånde.
  • Parodontose er en endemisk sygdom, og undersøgelser viser, at 40% af alle voksne har en vis grad af parodontose, mens 10% har en svær parodontose. Forskningen viser ligeledes, at der er en klar sammenhæng mellem parodontose og mængden af svovlgasser, især ved forekomsten af ​​methylmercaptan. Patienter, der lider af parodontose, døjer generelt også med dårlig ånde.4
  • Implantater/proteser/bøjler

Sådan dannes der halitosis

De gramnegative anaerobe bakterier findes i mundhulen, mellem tænderne, i tandkødslommerne samt bag ​​tungen. Disse bakterier anses for at være de største syndere i produktionen af ​​svovlholdige gasser. Gasserne kan også skade det omgivende væv i mundhulen, hvilket kan igangsætte parodontose-processen.5

De gramnegative anaerobe bakterier har enzymer (cystein desulfhydrase og methionin), som nedbryder aminosyrer til svovlholdige gasser, der efterfølgende vil blive opfattet som dårlig ånde.

Den ildelugtende gas består hovedsageligt af svovlbrinte (H2S), methylmercaptan (CH3SH) og dimethylsulfid (CH3) 2SH. Methylmercaptan har den værste lugt, selv i små mængder, og derfor er det primært denne, der skal elimineres.6,7

SB12 - klinisk dokumenteret langvarig effekt mod dårlig ånde

SB12 blev udviklet ved Det Odontologiske Fakultet på Oslo Universitet, og der er tale om et verdenspatenteret produkt, der giver en 12 timers effekt mod dårlig ånde. SB12 har en unik og patenteret sammensætning med lave koncentrationer af zinkacetat (0,3%) og klorhexidin-diacetat (0,025%). Disse ingredienser har en synergistisk virkning, som muliggør en langvarig effekt i forebyggelsen af ​​halitosis8. SB12 indeholder endvidere 0,05% natriumfluorid.

SB12 maskerer ikke dårlig ånde, men sørger i stedet for at neutralisere og forhindre dannelsen af ​​svovlgasser i mundhulen9. De gode ​​bakterier har en afgørende betydning for en sund mund, og SB12 forhindrer udelukkende bakterierne i at omdanne madrester, spyt og lignende til ildelugtende svovlgasser.

SB12 er blevet testet i flere kliniske undersøgelser, henholdsvis via en gaskromatografisk analyse, halimeteranalyse og organoleptiske test.8-12

Sådan virker SB12

De aktive ingredienser i SB12 (zinkacetat og klorhexidin-diacetat) forhindrer dannelsen af hydrogensulfid (H2S), methylmercaptan (CH3SH) og dimethylsulfid (CH3)2SH. Zinkacetat i sig selv eliminerer hydrogensulfid, men er mindre effektiv til methylmercaptan og dimethylsulfid, hvilket er årsagen til, at klorhexidin er en nødvendighed.

Klorhexidin nedbryder de gasser, der indeholder svovlmolekyler, hvilket gør det lettere for zink at reagere med svovl, således at der dannes uopløselige sulfider. Ved forekomsten af methylmercaptan er svovlen så tæt bundet, at zink ikke er i stand til at binde svovlet på egen hånd. Dog bevirker tilsætningen af ​​klorhexidin, at methylmercaptan og dimethylsulfid kan nedbrydes, hvorfor zink kan binde og danne lugtfrie og uopløselige sulfider. Klorhexidin har desuden den unikke evne, at det holder sig til den orale slimhinde samt tungen og tænderne, hvilket giver en langvarig effekt.

Kombinationen af ​​zink og klorhexidin har en synergistisk virkning på halitosis. Det bevirker også, at de aktive bestanddele i SB12 samarbejder på harmonisk vis og er effektive ved meget lave koncentrationer. Takket være de optimalt lave koncentrationer af zinkacetat og klorhexidin undgår man de bivirkninger, som ellers er forbundet med brugen af ​​denne type ingredienser i høje koncentrationer.8-12

Henvisninger:

1 Tonzetich J. Production and origin of oral malodor: a review of mechanisms and methods of analysis. Journal of Periodontology (1977) 48: 13-20.

2 Quuirynen M. Management of oral malodour. J Clin Periodontol (2003) 30 (Suppl.5) 17-18.

3 Wåler S.M, Jonski G, Young A and Rölla G. Halitosis - nytt om diagnostikk og behandling. Odontologi (2001).

4 Hugosson, A, Norderyd O, Slotte C, Thorstensson H. Distribution of periodontal disease in a Swedish adult population 1973, 1983 and 1993. J Clin Periodontol (1998) 25: 542-548.

5 Johansson B. Bad breath. Prevalence, periodontal disease, microflora and inflammatory markers.Department of Periodontology, Karolinska Institutet (2005) 9-31.

6 Kleinberg I, Westbay G. Oral malodor. Crit Rev Oral Biol Med (1990) 1: 247-259.

7 Scully C, El-Maaytah M, Porter SR, Greenman J. Breath odor: Etiopathogenesis, assessment and management. Eur J Oral Sci (1997) 105: 287-293.

8 Thrane P, Jonski G, Young A, Rölla G. A New Mouthrinse Combining Zinc and Chlorhexidine in Low Concentrations Provides Superior Efficacy Against Halitosis Compared to Existing Formulations: A Double-Blind Clinical Study. J Clin Dent (2007) 18: 82-86.

9 Thrane P, Jonski G, Young A, Rölla G. Zn and CHX mouthwash effective against VSCs responsible for halitosis for up to 12 hours. Dental Health (2009) 48:2-6.

10 Thrane P, Jonski G, Young A. Comparative effects of various commercially available mouth-rinse formulations on halitosis. Dental Health (2010) 49: 6-10.

11 Saad S, Greenman J, Shaw H. Comparative effects of various commercially available mouthrinse formulations on oral malodor. Oral Diseases (2011) 17: 180-186.

12 Ademoviski et al. Comparison of different treatment modalities for oral halitosis. Acta Odontol. Scand. (2012) 3: 224-233.